Vi er selvbestemmende!
Dagli'Brugsen i Gl. Rye - eller Rye Brugsforening - er en
selvstændig forening, som ejes af medlemmerne.
Således er det medlemmerne, som selv bestemmer, hvad pengene
skal bruges til.
Rye Brugsforening er egentlig en forening på linje med
alle andre foreninger i byen. På den årlige
generalforsamling (forår) vælges en bestyrelse, som i
dag tæller 6 personer.
Det er alene bestyrelsen og uddeleren, som i fællesskab
beslutter, hvilke tiltag der skal ske, hvornår de skal ske,
og hvad de må koste. Det er altså hverken FDB eller
Coop, som bestemmer, om vores butik skal have en ny
grøntafdeling eller ej. Med andre ord: Pengene, som bliver
tjent i butikken, bliver i byen.
Bestyrelsens fornemmeste opgave er at arbejde for, at butikken
hele tiden er gearet til de hyppige forandringer, der sker i
dagligvarehandlen i dag.
Rye Brugsforening støtter hvert år diverse
arrangementer her i byen. Bl.a. sportsfesten i GRIF.
Vil du være medlem af Rye Brugsforening, kan du tilmelde
dig her.